Bagværk Hjemmebag. Arbejdstid: 20 min. Bagetid: 4-5 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. Antal: ca 20 stk.
# Ingredienser
til Kniplingekager med mandler
50 g mandler (1 dl)
50 g sukker (ca ¾ dl)
50 g smør
½ spsk mel
1 spsk vand
*
Sådan laves Kniplingekager med mandler
1. Skold og smut mandlerne og hak dem fint.
Sæt ovnen på 175 °C.
2. Kom mandler, sukker, smør, mel og vand i en gryde og varm
det op.
Lad det stå ved jævn varme, til dejen begynder at blive tyk,
den må ikke koge.
3. Tag gryden fra varmen.
Smør bagepladerne godt eller beklæd dem med bagepapir.
Sæt dejen på pladerne med 2 teskeer, der skal være god
afstand mellem kagerne, de flyder ud under bagningen.
4. Bag kagerne gyldne på ovnens midterrille i 4-5 min.
Lad kagerne stå et øjeblik på bagepladen, inden de
forsigtigt (de er skøre) løftes over på en bagerist for at blive kolde.
Tips: Server mandelkagerne til is, fx Appelsinis eller Jordbæris,
Frugtsorbet, Frugtsalat, Frugtkompot,
blandet eller Appelsinsalat.
Kagerne kan foldes eller rulles om skaftet af en grydeske,
inden de lægges til afkøling på en bagerist.
Opbevar kagerne i en dåse med tætsluttende låg, men kom dem
først i dåsen, når de er helt kolde, ellers bliver de bløde.
Se alle de bedste opskrifter med Blondekager
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
-----------
ooo OÔO ooo -----------