Sursød krydring forbindes sædvanligvis med svinekød, men den er også ideel til krydring af grønsager som i denne velsmagende ret.
4 portioner. Sværhedsgrad: Let. Forberedelse: 5 min.
Tilberedning: 20 min.
# Ingredienser
450 g blomkålsbuketter
2 spsk solsikkeolie
1 løg, skivet
225 g gulerødder, skivede
100 g sukkerærter
1 moden mango, skivet
100 g bønnespirer
3 spsk hakket, frisk koriander
3 spsk frisk limesaft
1 spsk klar honning
6 spsk kokosmælk
* Tilberedning
1. Bring en stor gryde vand i kog.
Tilsæt blomkål og kog den i 2 min. Den afdryppes godt.
2. Varm olien i en stor, forvarmet wok.
3. Tilsæt løg og gulerødder og lynsteg i ca. 5 min.
4. Tilsæt blomkål og sukkerærter og lynsteg i 2-3 min.
5. Tilsæt mango og bønnespirer og lynsteg i ca. 2 min.
6. Rør koriander, limesaft, honning og kokosmælk sammen i en
skål.
7. Hæld kokosmælk-blandingen i wokken og varm den under
omrøring, til den bobler.
8. Fordel retten på varme tallerkener og server straks.
Næringsindhold:
Kalorier 154. Sukker 16 g. Proteiner 6 g. Fedt 7 g.
Kulhydrater 17 g. Mættede fedtsyrer 1 g.
VARIANT
Anvend eventuelt broccoli i stedet for blomkål.
Se alle de bedste opskrifter med Wok
Se alle
de bedste opskrifter med Grønsager
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.