Logo

Søde ahornsnegle med valnødder og rosiner

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Søde ahornsnegle med valnødder og rosiner 

 
Disse dejlige, søde snegle kan formes og stå i køleskabet natten over klar til den endelige bagning. Lad dem stå en time ved almindelig stuetemperatur før de bages.

 
# Ingredienser
2½ dl mælk
50 g smør
350 g hvedemel
1 spsk sukker
1 tsk salt
1 brev tørgær
1 stort æg, let sammenpisket
2 spsk ahornsirup, smeltet og lidt ekstra til pensling
2½ dl hakkede valnødder
2 dl sultana-rosiner
2 spsk fint revet appelsinskal
2 tsk apple pie spice (kan udelades)

 
# Tilberedning
1. Kom mælken i en lille gryde og opvarm den til ca. 50 °C.
Tilsæt smør og rør, til det er helt smeltet.

 
2. Sigt mel, sukker og salt i en stor røreskål.
Rør gær i og lav en fordybning i midten.
Rør det smeltede smør, mælk og æg i.
Brug en trægrydeske; slå dejen sammen, om nødvendigt med
ekstra mel, en spsk ad gangen, til dejen bliver blød.
Tilsættes der for meget mel, bliver sneglene for tunge.

 
3. Vend dejen ud på et melet bord og ælt den i 10 min,
til den er glat, men stadig blød.

 
4. Form dejen til en kugle og læg den i en let smurt skål.
Dæk med husholdningsfilm og sæt den ved stuetemperatur,
men ikke i træk, til dejen har fået dobbelt størrelse og
aftrykket af en finger bliver i den.
Imens smøres en 22x27 cm stor bageplade.

 
5. Slå dejen ned.
Vend den ud på en let melet bordplade og ælt i 1 min.
Rulles ud til et 30 cm langt rektangel.

 
6. Dejpladen pensles med sirup, undtagen en kant
hele vejen rundt på ½ cm.
Drys jævnt med valnødder, sultanaer, appelsinskal og
evt. apple pie krydderi.
Dejpladen rulles sammen som en roulade.

 
7. Med en melet, skarp kniv skæres rouladen i
12 lige store stykker.
Læg stykkerne med skærefladen opad på bagepladen.
Sneglene lægges tæt sammen og presses let ned.
Dæk sneglene med husholdningsfilm og stil dem til side,
til de er hævet til dobbelt størrelse.

 
8. Imens opvarmes ovnen til 210 °C.
Bag sneglene på midterste rille i 25 min, eller
til de er godt hævet og gyldenbrune.
Vend dem ud på en bagerist.
Pensl overfladen med et tyndt lag ahornsirup og lad dem afkøle.
Sneglene skilles ad og serveres varme eller stuetempererede.

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv:
Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 1.459 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her