Logo

Farseret porre med bløde løg og æbler

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Farseret porre med bløde løg og æbler

 


Farserede porrer er lidt 'mormor-mad' - Det er en af de skønne retter, som måske indimellem bliver lidt overset. Server det én gang og bliv overbevist - du vil elske det ...
2 personer. Er du alene så halver portionen.

 
# Ingredienser til farserede porrer:
2 porrer
½ tsk groft salt
200 g hakket kalv og flæsk
20 g brød uden skorpe (fx toastbrød)
1 dl mælk
16 skiver bacon, tynde skiver (400 g)
3 æbler skrællede og i både
2 løg skåret i ringe
1 spsk eddike
20 g smør
persille og/eller purløg til pynt
*

 
Sådan laver du farserede porrer:
Vask porrerne og kog dem i let saltet vand i 10 minutter.
Tag dem op og køl dem ned i koldt vand.
Tag dem op af vandet og tør dem godt af.
Skær skorpen fra toastbrødet.
Skær brødet i tern og udblød det i mælken.
Kom det hakkede kød i en skål med salt og rør det sejt.
Sigt mælken fra brødet og kom lidt af brødet i ad gangen.
Rør til sidst også mælken i farsen.
Sæt farsen på køl i ca. 30 minutter.

 
Læg 8 skiver bacon ved siden af hinanden, så de overlapper hinanden lidt.
Smør halvdelen af farsen på den ene halvdel af baconen og læg porren i midten af farsen.
Rul bacon med farsen omkring porren, så det ligner en pølse.
Gentag med det sidste bacon.

 
Kom de farserede porrer i en bradepande og sæt dem i forvarmet ovn ved 150 °C i 15 minutter.
Tag porren ud og lad den køle af, inden den steges på panden, til den er gylden over det hele.

 
Du kan også sætte ovnen på grill efter porren er kølet af og bage dem sprøde, i stedet for på panden.

 
Sæt en gryde og et blus på mellemvarme og tilsæt smørret, lidt salt og løg.
Når løgene er blevet bløde og begyndt at brune lidt, tilsæt æblerne og eddike og steges i yderligere 5 minutter.

 
Servér de farserede porrer med de stegte løg og æbler.
Snit persille og purløg og drys over porrerne.

 
Se flere opskrifter HER

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 10.362 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her