Brød Bagværk Hjemmebag. Arbejdstid: 30 minutter. Hævetid: 1½ time. Bagetid: ca. 45 minutter. Let at lave. Lav pris. Fryse-egnet.
# Ingredienser til Brændenældebrød:
1 dl friske brændenældetopskud eller unge blade (2
håndfulde)
25 g smør
4 dl vand
50 g gær
1 æg
1½ tsk fint salt
90 g rugmel (1,5 dl)
25 g hvedekim (1 dl)
25 g hvedeklid (1 dl)
300 g rugsigtemel (5 dl)
200-225 g hvedemel (ca. 3,5 dl)
* Sådan laves Brændenældebrød:
1. Pluk friske brændenælder. Brug handsker.
De små topskud er bedst, men unge blade er også velegnede.
Fjern grove blade og stilke. Skyl brændenælderne under
rindende, koldt vand.
Her er det praktisk med plastichandsker.
Lad bladene dryppe af i en sigte eller tryk dem forsigtigt
tørre i et viskestykke.
Hak brændenælderne. Brug altid handsker ved plukning og
rensning.
2. Smelt fedtstoffet og bland det med lunkent vand i en
skål.
Rør gæren ud heri.
3. Rør de hakkede brændenælder, æg og salt i.
4. Tilsæt rugmel, hvedekim, hvedeklid og rugsigtemel.
Ælt hvedemelet i lidt ad gangen.
Ælt dejen, til den er smidig og slipper fingre og fad.
Lad den hæve tildækket på et lunt sted, til den har nået
dobbelt størrelse.
Det varer ca. 1 time.
5. Slå dejen ned og ælt den igennem. Ikke for længe, så
bliver brødet fladt.
Form to brød.
Sæt brødene på en letsmurt, letmelet plade eller på en plade
dækket med
bagepapir og lad dem efterhæve tildækket ½ time.
Sæt ovnen på 200°C.
6. Rids overfladen, pensl med vand og drys med groft rugmel,
straks før brødene sættes i den varme ovn.
Bag dem ca. 45 minutter.
De skal lyde hult, når man banker på dem.
Lad brødene køle af på en bagerist.
Utildækket, hvis skorpen ønskes sprød, tildækket, hvis den
ønskes blød.
Tips: Brændenældebrød er fint suppetilbehør.
Tørrede brændenælder kan erstatte friske. De kan fås i
indvandrer- eller helsekostbutikker.
I stedet for rugsigtemel kan der bruges halvt rugmel og
halvt sigtemel. Ælt eventuelt 1-2 tsk kommen i dejen sammen med hvedemelet.
Kan fryses; holdbarhed: 6 måneder.
Se flere
opskrifter med Brændenælde
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill, Tøm køleskab,
Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at
lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------