Logo

Grønsager, smørdampede

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Grønsager, smørdampede 

 

Tilbehør Aftensmad Hovedret. Arbejdstid, afhængig af art: 5-20 min. Dampning, afhængig af art: få min. til 15-20 min. Let at lave. Lav pris. Kan tilberedes i mikroovn. (4 personer)

 
# Ingredienser til Grønsager, smørdampede:
600-800 g grønsager, evt. blandede
50 g smør
krydderier/krydderurter
evt. salt
*
Sådan laves Grønsager, smørdampede:
1. Stærkt-smagende grønsager, fx rodurter, løg og hvidløg, kan gives et kort opkog i letsaltet vand først for at mildne smagen.

 
2. Rodurter skal skrælles/skrabes og deles i den ønskede facon.
De har den længste dampningstid. Bladgrønt skal skylles koldt og ribbes for grove ribber. Det er hurtigst færdigt.
Bælgfrugter skal evt. nippes/bælges, de har relativ kort mørningstid.
Slikærter få min., grønne bønner fra 4-10 min, kortest for perlebønner (haricots verts).

 
3. Smelt smørret i en gryde eller en pande med høje sider (sauterpande).
Læg grønsagerne og de ønskede krydderier/krydderurter i, varm det igennem, evt. under let vending, dæmp varmen, læg låg på og lad grønsagerne blive netop møre.
Det er nødvendigt at prøve undervejs, fordi den nøjagtige tid afhænger af art, størrelse og eget ønske om mørhed.
Server straks, helst fra et opvarmet lågfad med smørret.
Bliver grønsagerne i panden, mørner de videre.

 
Tips: I stedet for at blive smørdampet kan grønsagerne sauteres, dvs. at grønsagerne, efter at de er vendt i smørret, mørner uden låg og under næsten konstant vending, til de er tilpas møre. Hertil er en santerpande velegnet, fordi de høje sider holder på varmen i hele deres højde.

 
Det er vigtigt, at varmen er tilpas. Er den for stærk, tager grønsagerne hurtigt farve uden at være møre nok, er varmen for svag, bliver de bløde og falder sammen. Ved den rigtige temperatur blandes smør og grønsagssaft og opsuges delvis i grønsagerne.

 
Har du flere slags grønsager, hvoraf en eller flere er stærkt-smagende, er det bedst at tilberede dem hver for sig, fordi du nemt risikerer, at det hele kommer til at smage af den mest dominerende.

 
Smørsauterede eller -dampede grønsager serveres helt som de er, og altid med sauteringssmør ved. Dels smager det godt, dels er det her, grønsagerne afleverer en pæn del af de værdifulde stoffer. Server grønsagerne som selvstændig ret eller til kød og fisk.

 
Se flere opskrifter med Grønsager
 

Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (28 stemmer)
Siden er blevet set 8.455 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her