Ingefær og broccoli er en perfekt smagskombination og gør
denne ret til et usædvanligt velsmagende tilbehør.
4 portioner. Sværhedsgrad: Let. Forberedelse: 5 min.
Tilberedning: 15 min.
# Ingredienser
5 cm frisk ingefær
2 spsk jordnøddeolie
1 fed hvidløg, presset
675 g broccoli buketter
1 porre, skivet
75 g vandkastanjer, halverede
½ tsk sukker
1¼ dl grønsagsbouillon
1 tsk mørk sojasauce
1 tsk Maizena
2 tsk vand
* Tilberedning
1. Ingefæren hakkes fint med en skarp kniv.
(Eller skær ingefæren i større strimler, som senere
kasseres, for at opnå en mildere smag af ingefær.)
2. Varm olien i en forvarmet wok. Tilsæt hvidløg og ingefær
og lynsteg i 30 sekunder.
3. Tilsæt broccoli, porre og vandkastanjer og lynsteg i
yderligere 3-4 min.
4. Tilsæt sukker, bouillon og sojasauce, dæmp varmen og lad
det simre i 4-5 min, eller til broccolien er næsten kogt.
5. Rør Maizena og vand sammen til en jævning og rør den i
wokken.
Bringes i kog og koger under konstant omrøring i 1 minut,
eller til saucen er jævnet.
6. Har du anvendt store strimler ingefær, tages de op og
kasseres.
7. Hæld retten op på et fad og server straks.
Næringsindhold:
Kalorier 118. Sukker 3 g. Proteiner 8 g. Fedt 7 g.
Kulhydrater 6 g. Mættede fedtsyrer 1 g.
VARIANT
Du kan eventuelt anvende spinat i stedet for broccoli. Gør
spinaten i stand og skær bladene i 5 cm lange stykker, sådan at blade og stilke
holdes adskilte. Tilsæt stilke sammen med porre i trin 3 og bladene 2 min
senere. Reducer kogetiden i trin 4 til 3-4 min.
Se alle de bedste opskrifter med Wok
Se alle
de bedste opskrifter med Grønsager
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.