Denne udgave med bærcoulis eller hele bær fremhæver den
friske smag. I den originale franske udgave serveres den med piskefløde og
strøsukker. Næsten
som at være i Frankrig.
Forberedelsestid 20 min + 1 time trækketid. Krævende. Til 4
pers.
# Ingredienser
2 dl piskefløde
300 g fromage frais eller flødeost (se Kokketips)
50 g flormelis
frisk mynte, til pynt
hindbær, til pynt
HINDBÆRCOULIS
400 g friske hindbær
80 g flormelis
et par dråber citronsaft
* Tilberedning
1 Fire store cocotter fores med ostelærred eller lignende.
Der skal være så meget stof, at det kan hænge ud over
cocottens kant.
Fløden hældes i en røreskål, som placeres i en større skål
med isterninger.
Pisk fløden til meget lindt skum.
Tilsæt nu fromage frais eller flødeost og pisk grundigt.
Til sidst vendes flormelissen i ostecremen.
Fordel ostecremen i de fire cocotter.
Fold stoffet ind over cremen og stil cocotterne i køleskabet
i mindst en time.
2. Hindbærcoulis:
De friske hindbær kommes i en blender eller en
foodprocessor.
Smag de purerede bær til med citronsaft og flormelis.
Den færdige coulis kan evt. hældes gennem en si for at gøre
den helt glat.
Blend kun lige så meget, at puréen synes jævn.
Fortsætter man blendningen, piskes der luft ind i pureen, og
den vil miste sin dybrøde farve og begynde at blive lyserød.
3. Tag cocotterne ud af køleskabet og fold ostelærredet
tilbage.
Vend forsigtigt ostedesserterne ud på hver sin
desserttallerken.
Fjern ostelærredet helt.
Hæld lidt af hindbærcoulisen rundt om hver dessert og server
resten til.
Pynt med friske mynteblade og hele hindbær.
Kokketips
Fromage frais giver en meget let og frisk dessert.
Til en kraftigere udgave, brug flødeost.
Se alle de bedste opskrifter fra Frankrig
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.