Aftensmad Hovedret Arbejdstid: 30 min. Kogetid: ca ¾ time. Middelsvær at lave. Mellem pris.
6 personer
# Ingredienser
til Høne à la Marengo:
1 høne (ca 1½ kg)
¾-1 dl olie
2 fed hvidløg
1 lille gulerod
½ porre
2 dl halvtør hvidvin
2-3 dl lys (fjerkræ)bouillon eller vand
2-3 spsk konc. tomatpuré
lidt fintreven skal af usprøjtet citron
1 lille kvist timian
salt og peber
1 spsk maizenamel
Garnering:
125 g små champignon
6 skiver hvidt brød
50 g smør
Pynt:
finthakket persille
fintrevet skal af usprøjtet citron
*
Sådan laves Høne à la Marengo:
1. Gør hønen i stand. Se And,
istandgøring og udtagning
2. Parter hønen. Skær lår/overlår fra i et snit og del det i
leddet.
Skær vingerne og et lille stykke af brystet af.
Skær ryg og bryst fra hinanden.
Del ryggen på tværs en gang og brystet på langs med en tung,
skarp kniv.
3. Varm olien op i en stegegryde.
Krydr hønsestykkerne med salt og peber og brun dem på alle
sider i olien.
Tag dem op.
4. Pil hvidløgsfeddene. del dem en gang og svits dem kort i
olien, uden at de tager farve.
Svits også de istandgjorte, småt delte grønsager kort.
Læg hønsestykkerne ovenpå og kom hvidvin, bouillon(vand),
tomatpuré, timiankvist og citronskal i gryden.
Lad retten snurre mør under låg for svag varme ca ¾ time.
5. Skær rodenden af champignonerne, skyl dem kort og koldt
og tør dem.
Rist dem i lidt af smørret på en pande.
6. Skær skorpen af det hvide brød og steg skiverne sprøde på
begge sider i smør på en pande.
7. Tag hønsestykkerne op og læg dem i et varmt, halvdybt
fad.
Læg alufolie over, så de holder sig varme.
8. Smag saucen endeligt til med salt og peber, fjern
timiankvisten og jævn saucen med maizenamel et udrørt i lidt koldt vand.
9. Hæld saucen over hønsestykkerne i fadet og garner med
champignon og stegte brødskiver.
Drys med en blanding af finthakket persille og reven
citronskal, og server straks.
Server løse ris til.
Tips: 4 friske modne flåede tomater kan erstatte puréen.
Hvis du vil bruge cognac i retten, og det bliver den kun
bedre af, kan du hælde den over de brunede hønsestykker lige før hvidvinen
tilsættes, og sætte ild til.
Kom herefter hvidvin, bouillon (vand), tomatpuré osv. i og
fortsæt fra punkt 4.
Se flere
opskrifter med Høne
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------