Lav hurtigt denne lækre dessert, som er fyldt med gode sager. Spis den som den er eller server den med lidt yoghurt naturel.
• Tørret frugt indeholder mange fibre, karotin og mineraler.
Forberedelse 5 min + afsvalning. Tilberedning 15-20 min. 6 portioner
# Ingredienser:
250 g blandet, tørret frugt
50 g tørrede abrikoser
1¾ dl abrikossaft
(eller 1 dl æblejuice + ¾ dl abrikospuré)
2½ dl æblejuice
1 vaniljestang
50 g smuttede mandler eller mandelflager
PYNT:
frisk mynte
TIL SERVERINGEN:
2 ½ dl yoghurt naturel
* Tilberedning:
1. Læg den tørrede frugt, abrikossaft, æblejuice og
en flækket vanilje stang i en gryde.
Bland det godt.
2. Stil gryden over jævn varme og giv blandingen
et opkog. Sænk varmen.
Læg låg på og lad frugten simre 15-20 min. eller
til den er mør.
Tag gryden fra varmen.
3. Tilsæt de smuttede mandler og rør forsigtigt rundt.
Hæld frugtkompotten i en skål og lad den køle af.
Dæk skålen til og stil den i køleskabet mindst 1 time.
4. Server i en stor skål eller i portionsskåle.
Pynt med små mynteblade.
Server kompotten med lidt yoghurt naturel.
Frugtkompot med mandler:
Pr. portion: Energi: Kcal 209 = kJ 877
Kulhydrat 38 g Protein 3 g Fedt 5 g (21 %) Fibre 6 g
Tips:
Opbevar tørret frugt i et glas med tætsluttende låg på en
tør og mørk plads.
Vanilje kan købes i forskellig form og styrke.
Vaniljestangen kan man snitte op og lade koge med i kompotten.
Tag stangen op inden serveringen.
Se alle de bedste
opskrifter med Desserter
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.