Logo

Frugt i appelsingelé

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Frugt i appelsingelé 

 
Dessert. Arbejdstid: 20 min. Skal stivne: 3 timer. Middelsvær at lave. Mellem pris. 6 personer 

 
# Ingredienser til Frugt i appelsingelé:
5 dl frisk appelsinsaft (7-8 appelsiner)
7 blade husblas
350 g frisk frugt (fx vindruer, banan, æble, fersken)
6 små portionsforme
*
Sådan laves Frugt i appelsingelé:
1. Udblød husblassen i rigeligt, koldt vand i 5-8 min.

 
2. Pres appelsinerne og si saften.

 
3. Knug husblassen fri for vand og smelt den over vandbad med 3 spsk af appelsinsaften.
Lad den svale, til den er håndvarm.

 
4. Gør imens frugten i stand.
Vindruer skal deles og befries for kerner, bananer skrælles og skives, æbler skrælles og udkernes, før de skæres i tern, og ferskner skoldes og pilles, før kødet skæres i små tern.

 
5. Rør den håndvarme husblas i appelsinsaften.

 
6. Bland frugten i den afsvalede, men endnu ikke stivnede appelsinsaft, og fordel den i de 6 portionsforme og stil dem i køleskab i mindst 3 timer, eller til geleen er stivnet.

 
7. Vend ved servering frugtgeleerne ud på asietter ved at løsne dem langs kanten med en skarp kniv.
De kan evt. holdes kort i varmt vand, eller man kan vende dem over på asietten og lægge et hedt opvredet stykke over et øjeblik.

 
Tips: Geleerne kan garneres med friske frugtstykker eller serveres med Creme chantilly. Let sødet flødeskum tilsmagt med kornene fra ½ stang vanilje passer også fint til.

 
De fleste frugter egner sig til tilberedning i gelé, undgå dog at benytte frisk kiwifrugt eller ananas, da disse frugter indeholder et enzym, der nedbryder husblassens virkning.
Bruges frisk ananas, skal den mørne 10 min. i sukkerlage først.
1 dl af appelsinsaften kan erstattes af sød hvidvin eller hvid portvin.

 
Se flere opskrifter med Frugt
 

Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 5.016 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her