Logo

Brombærsyltetøj

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Brombærsyltetøj

 
Brombærsyltetøj er ganske let at lave og smager skønt. Prøv denne hjemmelavede syltetøj til noget godt hjemmebagt franskbrød eller morgenmaden eller brunch - smager fantastisk på en lun nybagt bolle, på en ostemad eller som topping på yoghurt...
Den samlede tilberedningstid og arbejdstid for brombærsyltetøj er ca 30 minutter.

 
# Ingredienser til brombærsyltetøj:
500 g brombær
1 citron
5 dl sukker (425 g)
*
Sådan laver man hjemmelavet brombærsyltetøj:
Start med at hælde bærrene i en gryde.
Tilsæt herefter citronsaften og sukker
Blandingen skal koges langsomt under omrøring i ca 10 minutter.

 
Efter 10 minutter sies bærrene fra.
De skal kommes i rene glas og bruges senere.
Kog nu sukkerlagen ind til en tyk sirup.
Det tager også ca 10 minutter.
Til slut hældes siruppen over bærrene og glassene lukkes.
Brombærsyltetøjet skal opbevares mørkt og køligt.
Og så er din brombærsyltetøj klar til servering

 
Tips til brombærsyltetøj
Brombærsyltetøjet smager skønt og er overraskende let at lave. Og så kan den holde i ganske lang tid, hvis syltetøjet opbevares under kølige forhold. Prøv brombærsyltetøjet til brunch eller morgenmaden.

 
Vi synes, at syltetøjet smager allerbedst, når det nydes på hjemmebag.
Prøv brombærsyltetøjet med smør på et god, solid skive franskbrød.
Du finder opskriften på franskbrød her.
Du kan finde opskrifterne på rundstykker, gifler og horn samt fletbrød samme sted. Så det er bare om at komme i gang med bagningen.

 
Hvis du i stedet allerede har opdaget hvor skønt det er at spise marmelade og syltetøj, som er lavet fra bunden, kan du hos kogebog.dk finde flere opskrifter på netop disse.
Prøv fx vores opskrift på abrikos-gulerodsmarmelade.
Du kan se opskriften på abrikos-gulerodsmarmelade her.

 
Hvis du vil prøve at gøre brombærsyltetøj endnu mere smagsfuldt, kan du tilføje vanilje og kanel. Det gøres sådan:
Brombærrene kan koges med ½ vaniljestang og 2 stænger hel kanel.
Begge dele fjernes inden syltetøjet hældes på glas.
Husk, at hvis der anvendes mindre sukker, skal syltetøjet tilsættes konserveringsmiddel.

 
Velbekomme, og god fornøjelse med dit hjemmelavede brombærsyltetøj.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 8.595 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her