En klassisk gammeldags lagkage, som er lækker til dessert eller aftenkaffen, hvis man altså er til lækker kage. Her laves den med sveskekompot
Til 1 kage – 12 stykker. Lagkagebundene er fryseegnet
# Ingredienser
Lagkagebunde - 3 stk.:
smeltet smør til pensling
3 æggehvider evt. pasteuriserede
3 æggeblommer evt. pasteuriserede
125 g flormelis (ca. 2½ dl)
60 g hvedemel (ca. 1 dl)
70 g kartoffelmel (ca. 1 dl)
½ tsk bagepulver
Creme:
3 æggeblommer evt. pasteuriserede
3 spsk sukker
2 spsk majsstivelse, fx Maizena
1 stang vanilje, korn fra
¼ liter sødmælk
1 dl piskefløde - pisket til flødeskum
Sveskekompot:
300 g hakkede svesker
¼ liter vand
4 spsk sukker
4 spsk mørk portvin, fx ruby
4 dl piskefløde
Pynt fødselsdags lys
* Tilberedning
Lagkagebunde:
Fold 3 firkantede forme (a ca. 2x20x30 cm) af bagepapir og
pensl dem.
Pisk hviderne stive og tilsæt æggeblommer og flormelis.
Pisk blandingen i ca. 3 min.
Bland hvedemel, kartoffelmel og bagepulver.
Vend det (drysset gennem en sigte) i æggeblandingen.
Stil en form på en bageplade og fordel heri ca. 2¼ dl dej.
Bag bunden midt i ovnen i ca. 10 min ved 175 °C
Bag de 2 sidste bunde.
Creme:
Rør æggeblommer, sukker og majsstivelse sammen i en
tykbundet gryde.
Rør vaniljekorn og mælk i.
Varm blandingen op ved jævn varme og under let piskning.
Kog cremen i ca. 1 min, stadig under piskning.
Lad cremen køle af i en skål - rør af og til. Vend
flødeskummet i.
Sveskekompot:
Bring svesker, vand og sukker i kog i en gryde.
Kog ved svag varme og under låg i ca. 20 min.
Tilsæt portvin og lad sveskekompotten køle af. Smag til.
Sammenlægning:
En bund, kompot, en bund, creme og en bund.
Stil kagen tildækket i køleskabet til næste dag.
Ved serveringen:
Pisk fløden til et let skum og fordel det over lagkagen.
Tips. Lagkage til mange! Bag og læg 2, 3, 4 ...
lagkager sammen.
Stil dem i forlængelse af hinanden og dæk hele lagkagen med
flødeskum.
Se alle de bedste opskrifter med Lagkage
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.