Tilbehør. Arbejdstid: 20 min. Tørretid: 6-8 timer. Let at lave. Høj pris. 4 personer.
# Ingredienser
til Kantareller, tørring af
500 g friske kantareller
Tørrerammer af hønsenet eller løst vævet stof med trælister
eller sigter af bambus eller metalgitterplader
*
Sådan laves Kantareller, tørring af
1. Skær det nederste af kantarelstokkene og børst svampene
rene med en blød børste.
2. Fordel svampene på tørrerammerne. Sørg for, at de ligger
enkeltvis.
3. Stil kantarellerne til tørring ved ca 50 °C i 6-8 timer.
Et egnet tørrested er et varmeskab, over en brændeovn, en
varmluft-ovn, ovn eller over en radiator.
Her kan man lægge 4 mursten underst og anbringe
tørrerammerne i stabler ovenpå.
Hvis der tørres i alm. bageovn, bruges gitterplader, og der
flyttes af og til rundt på pladerne, fordi luften her ikke cirkulerer på samme
måde som i en varmluftovn.
Tips: De færdige svampe skal være gennemtørre.
Konsistensen skal være hård og lidt sej og de skal kunne smuldres mellem to
fingre.
Ved anvendelse lægges svampene i lunkent vand i 30-45 min.,
til de har genvundet omfang, drypper af og kan så bruges som friske svampe.
De kan også knuses til kantarelmel og bruges ved panering.
Opbevar kantarellerne i tæt lukkede poser indtil brug.
Holdbarhed: ca 1 år.
Se alle de bedste opskrifter med Kantarel
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------