Varm kakao er noget vi forbinder med hygge. Så giv dig i
kast med denne opskrift på kakao og nyd den i god selskab end kold vinterdag.
Den samlede tilberedningstid og arbejdstid for varm kakao er
cirka 15 minutter.
# Ingredienser til varm kakao:
1 liter mælk
1 dl kakao (45 g)
½ dl sukker (45 g)
1½ dl piskefløde
*
Sådan laver du varm kakao
Start med at røre kakao og sukker klumpfri i 1 dl kold mælk.
Varm herefter mælken op til kogepunktet.
Når mælken koger, piskes kakaoblandingen i.
Smag slutteligt til med sukker.
Server eventuelt den varme kakao med flødeskum.
Og så er din kakao klar til at blive serveret.
Tips til varm kakao
Varm kakao er noget vi forbinder med hygge en kold
vintereftermiddag. Derfor foreslår vi, at du laver denne skønne kakao, en dag
hvor sneen daler udenfor og du har tid til at hygge på sofaen i godt selskab
eller med en bog eller film.
Prøv også at servere skumfiduser i kakaoen i stedet for
flødeskum. Det plejer især at være et hit hos de mindste. Vi foretrækker at
bruge mini marshmellows eller skumfiduser.
Husk, at du kan varme mælken i en mikrobølgeovn. Den skal
have cirka 5½ minut ved 1000 watt. Husk dog at holde øje med mælken hele tiden,
så den ikke koger over.
Hvis du er til varm kakao, vil du helt sikkert også være fan
af vores varme chokolade, som om muligt smager endnu bedre end en kop varm
kakao, når det er koldt.
Og vi har heldigvis også fundet en opskrift på varm
chokolade, som vi er glade for.
Du finder opskriften på varm chokolade her.
Kakao bruges faktisk også i mange forskellige typer kage og
desserter. En dessert, som vi er helt vilde med at lave med kakao er tiramisu.
Den er let at lave, og kan laves dagen før.
Du kan finde opskriften på en lækker tiramisu her.
Velbekomme, og god fornøjelse med din kakao.