Yoghurt er et surmælksprodukt baseret på mælk og yoghurtkultur.
Mælken opvarmes til 60-65 °C, den homogeniseres for at undgå
flødedannelse og varmes op til 95 °C i 20 min. Herved gøres proteinet mere
vandbindende, ligesom opvarmningen har en pasteuriserende effekt. Mælken
afkøles til knap 42 °C og tilsættes 2-2,5% yoghurt-kultur under omrøring.
Aftapning skal ske senest 1 time efter at yoghurtkulturen er tilsat. Der
fremstilles to forskellige typer yoghurt, nemlig skæreyoghurt, der aftappes i portionsbægre
og stilles til syrning, før den afkøles til 4-5 °C, og røreyoghurt, hvor mælken
syrnes i 1½-2 timer ved 42-44 °C. Syrningen afbrydes her ved hurtig afkøling
til 4-5 °C, hvorefter yoghurten røres og fyldes på engangsemballagen.
Frugtyoghurt er røreyoghurt naturel, der tilsættes 12-12,5%
konserveret frugt. Der må kun bruges rene, naturlige frugter uden farve og
kemiske stoffer. Kun sukker tilsættes.
Drikkeyoghurt er røreyoghurt naturel, der røres kraftigere,
hvorved proteinstofferne splittes, og yoghurten bliver flydende. Herefter kan
den tilsættes frugt(saft).
Yoghurt fås med et fedtindhold på 3,5% og 1,5%.
Drikkeyoghurt er baseret på letmælk og holder derfor den lavere fedtprocent.
Yoghurt bruges mest som den er, som morgen- eller mellemmåltid,
evt med Müsli eller rugbrødsdrys med sukker, eller den bruges i dressinger,
salater og bagværk.
Yoghurt holder 3-4 dage i køleskab.
Se de bedste opskrifter med Yoghurt
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------