Solbær er ét af de bær, der har det højeste indhold af C-vitamin og antioxidanter. Solbær skal først plukkes, når alle bær i klasen er sorte og fuldmodne
Solbær er en op til 2 meter høj busk, der er almindeligt
dyrket i haver for sine bær, som også kaldes solbær. Busken findes også vildt i
skove og hegn på næringsrig og fugtig bund. Solbær har etymologisk ikke noget
med sol at gøre; førsteleddet kommer muligvis fra et ord, der betyder 'smudsig'
eller 'sort'.
Solbær. Engelsk: Blackcurrant. Latin: Ribes nigrum
Sæson: Dansk: juni-august. Import: april-september
Holdbarhed: 2-4 dage ved 2-4 °C
Anvendelse: Anvendes feks. til rystebær, marmelade, gelé,
kompot, grød og i bagværk.
Svind: ca 2%
Frysning: Ja, kan fryses med eller uden sukker. Til rystebær
bruges 4 dl sukker pr. kg frugt.
Solbær er nært beslægtet med ribs og minder meget om dem i
størrelse og form, men er mere sorte i farven.
Planten er vildtvoksende i Mellem- og Nordeuropa. I 1600-tallet begyndte man at
dyrke den herhjemme. I starten dyrkede man planten for at kunne bruge den til
medicin, men senere hen fandt man ud af at den også var god til bl.a. vin og
snaps. Sidenhen fandt man ud af at den også kunne anvendes til almindelig
madlavning.
Opskrifter med Solbær
Tilbage til Råvarer.