Margarine (af græsk, margaron, der betyder perle) var oprindelig tænkt som en billigudgave af smør, en smørerstatning. De første margariner var blandingsprodukter, baseret på både vegetabilske og animalske fedtstoffer, men i takt med at forskningen har påpeget en sundhedsrisiko i
forbindelse med indtagelse af for meget animalsk fedtstof (mættede fedtsyrer,
der befordrer kolesteroldannelse), har margarine-produktionen ændret karakter
derhen, at man nu kan vælge mellem animalsk og vegetabilsk margarine.
Hertil kommer de såkaldte diætmargariner, dvs. margariner,
der ud over relativt meget vand indeholder 40% umættede fedtsyrer. Mængden af
umættede fedtsyrer skal deklareres på emballagen.
Margarine tilsættes vitaminer, hovedsagelig A og D. Ud over
de mange processer, margarine nødvendigvis må gennemgå for at komme til at
ligne smør, er det også nødvendigt med forskellige tilsætningsstoffer, ligesom
margarine er tilsat konserveringsmiddel (sorbinsyre).
Diætmargarine skal bruges
utilberedt, fx til smørrebrød. Den egner sig ikke til at stege i eller som
fedtstof i bagværk.
Almindelig margarine indeholder ligeså mange joule som smør.
Diætmargarine ifølge sagens natur (meget vand) væsentligt mindre.
Se de bedste opskrifter med Margarine
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm
køleskab, Mad til 1
person eller Mad på 30
min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
-----------
ooo OÔO ooo -----------