Lækker, saftig dessertkage med fin smag af friske bær,
mandler og kanel. Server den med tyk, græsk yoghurt, så er der ikke en hagesmæk
tør.
# Ingredienser
175 g smør
175 g rørsukker
2 æg
175 g hvedemel
1 tsk stødt kanel
175 g mandelmel
450 g nippede jordbær skåret i halve
sigtet flormelis
*
Sådan gør du
1. Pisk smør og sukker tykt og cremet.
2. Pisk æggene i ét ad gangen.
3. Bland mel og kanel, sigt og rør blandingen i dejen og
fold mandelmel i.
4. Beklæd en springform (22 cm i diameter) med løs bund med
bagepapir i bunden og smør siderne.
5. Fordel halvdelen af dejen i bunden af formen.
6. Læg hovedparten af bærrene på, dæk med den resterende
dej, og læg resten af bærrene på kagen.
7. Bag kagen ved 170 °C i 45-50 min.
8. Lad den afkøle 10-15 min. i formen.
9. Server med sigtet flormelis og evt. is.
Tips: Kagen kan også bages med hindbær – i så fald bruges de
hele.
Se flere dejlige opskrifter med bær HER og jordbær HER
Kogebog.dk har de nemmeste madopskrifter, Madplan og Tøm
køleskabet og din egen "Min kogebog" til dine egne opskrifter