Tilbehør. Arbejdstid: ca ½ time. Kogetid i alt: ca ½ time. Afdrypning: 6-8 timer. Middelsvær at lave. Mellem pris.
# Ingredienser til
Solbærgelé
1 kg solbær
4 dl vand
750 g sukker pr. l saft
Sylteglas
Syltepapir
Evt. saftpose og stativ
*
Sådan laves Solbærgelé
1. Skyl solbærrene, de behøver ikke at ribbes.
2. Kom solbær og vand i en gryde og bring det i kog.
Lad bærrene koge ca 15 min. under låg ved svag varme.
3. Hæld de kogte solbær til afdrypning i en saftpose eller en
stor sigte foret med et tyndt klæde (viskestykke), eller et klæde bundet til benene
af en vendt taburet.
4. Lad solbærrene dryppe af 6-8 timer.
Den sidste saft, der drypper af, er den mest pektinrige, og det
betyder noget for geleringen.
Saftposen må ikke klemmes eller vrides, så bliver geleen uklar.
5. Mål saften, kom den i en gryde og bring den i kog.
6. Kom sukkeret i og rør, til det er helt opløst.
7. Kog saften ved svag varme uden låg 10-15 min.
Lav geléprøven. Dyp en tør ske i gelesaften og hold den højt
over gryden.
Hvis den sidste dråbe bliver hængende som gelé, er kogningen
færdig.
8. Tag straks gryden fra varmen.
Skum geleen og hæld den på rengjorte, varme glas.
9. Læg et viskestykke over glassene, mens geleen køler af og
bind først glassene til næste dag.
Tips: Brug helst knap modne solbær til gelé, da disse
indeholder mest pektin.
Pektin (frugtsyre) bevirker, at geléen bliver stiv.
Frossen frugt indeholder mindre pektin end frisk frugt.
Viser det sig efter nogle dage, at geleen ikke bliver stiv nok,
kan man bruge et gelerings- pulver, som udrøres i den kolde gele, der herefter varmes
op.
Er frugten meget moden, kan sukkermængden øges til 1 kg pr. liter
saft.
Brug geleringsmiddel, hvis geléen ikke ønskes alt for sød.
Se alle de bedste opskrifter med Solbær
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------