Tilbehør Dessert. Arbejdstid: ca 40 min. Kogetid: 20 min. Let at lave. Mellem pris.
# Ingredienser til Kirsebær,
syltede
1 kg friske kirsebær
650 g sukker (7½ dl)
konserveringsmiddel
Sylteglas med låg
*
Sådan laves Kirsebær, syltede
1. Befri kirsebærrene for stilk, skyl dem og tag stenene
ud.
2. Bring kirsebær og sukker langsomt i kog.
Lad det koge småt under låg 20 min.
Fjern det lyserøde skum, der dannes.
3. Skold de rengjorte sylteglas og skyl dem med
konserveringsmiddel.
Hæld kirsebærrene i glassene og luk straks. Opbevar dem
mørkt og svalt.
Tips: Ønskes en fastere konsistens, kan der tilsættes
geleringspulver, følg anvisningen på emballagen.
De syltede kirsebær kan tilsættes 1 dl rom efter kogningen,
inden de hældes på glas.
Man kan også tørre et par spsk af kirsebærstenene i en varm
ovn (180°C), knække dem med en hammer og udtage kernerne.
Kog kernerne med de sidste 5 min. og lad dem forblive ved de
syltede bær, det giver en god smag.
Syltede kirsebær er klassisk tilbehør til risalamande,
men de klæ'r mange desserter og is anretninger.
Se alle de bedste opskrifter med Kirsebær
Kirsebærudstener (set til 80 kr i Imerco)
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------