En herligt dampende
gryderet med fransk sennep og lidt cognac, som forhøjer smagsoplevelsen. Det er
den perfekte ret, for værter og værtinder, som vil lave noget rigtig godt, men
ikke har så megen tid til selve madlavningen. Alle ingredienser til retten
blandes ganske enkelt i et ovnfast fad, og sættes i ovnen, hvor det passer sig
selv. Og desuden får du ingen mados i køkkenet!
Tid: 40-45 min,
heraf 25-30 min i ovnen. Retten er fryseegnet. Holdbarhed 5 mdr. 4 pers.
# Ingredienser
500 g roastbeef
1 tsk salt
½ tsk knust rosépeber
2 skalotteløg
2 spsk fransk sennep
3 dl piskefløde
2 spsk cognac
1 spsk soya
PYNT:
persille
* Fremgangsmåde
1. Skær kødet i
strimler.
2. Drys kødet med
salt og rosépeber. Læg det i et ovnfast fad.
Pil løgene og hak
dem fint. Drys dem over kødet.
3. Rør sennep sammen
med piskefløden.
Smag til med cognac
og soya.
4. Hæld
sennepsblandingen over kødet.
5. Sæt fadet i en
225 °C varm ovn i 25-30 min.
6. Garner med hakket
persille.
Server oksegryden
med pressede kartofler eller ris og blandede grønsager.
Tips: Retten kan serveres for mange personer, man
ganger bare retten op.
Tilbered den da i
flere fade, som kan være samtidig i ovnen.
Se alle de bedste opskrifter med Oksekød
Se alle de bedste opskrifter med Brød
Se alle de bedste opskrifter med Grøn salat
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab , Mad til 1 person
eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------