En rigtig gedigen
ret som ofte serveres på pubberne i England. En kraftig kødblanding gratineret
med luftig kartoffelmos - en sand klassiker! Har du hakket lammekød i huset,
kan det fint anvendes her. Så kommer du tættere på originalen.
Tid: 40-45 min, heraf 5-10 min. til
gratinering. 6 pers.
# Ingredienser
5-6 kartofler
1 lille løg
1 spsk margarine
½ tsk salt
¼ tsk peber
1½ dl mælk
1-2 æggeblommer
KØDBLANDING:
1-2 gulerødder
1 stort løg
2 fed hvidløg
2-3 stilke
bladselleri
400 g hakket oksekød
2 spsk smør eller
margarine
1 bouillonterning
2 dl vand
½ tsk salt
¼ tsk peber
1 ds. hvide bønner i
tomat (400 g)
125 g frosne grønne ærter
* Fremgangsmåde
1. Skræl kartoflerne
og skær dem i tern.
Kog dem møre i vand
uden salt.
2. Kødfyld:
Skræl gulerødder og
løg.
Skær gulerødderne i
tern, hak løg og hvidløg og skær sellerien i skiver.
3. Svits kødet på en
pande i fedtstoffet.
Tilsæt grønsagerne
og lad dem stege med ca 5 min.
4. Smuldr
bouillonterningen i.
Tilsæt vand, salt, peber, hvide bønner og grønne ærter.
Lad det simre 5
minutter.
5. Hak løget til
kartoffelmosen fint.
Steg dem i
fedtstoffet til de er møre og klare.
6. Hæld vandet fra
kartoflerne. Kom løgene i.
Mos kartofler, løg,
salt og peber med mixeren.
Pisk mælk og
æggeblommer i.
7. Fordel kødfyldet
i 6 ovnfaste suppeskåle.
Sprøjt kartoffelmos
ud over hver portion.
8. Gratiner i en 250
°C varm ovn 5-10 minutter til de er smukt gyldne.
Server straks.
Tips: Løget i kartoffelmosen kan erstattes med en
lille porre, som du strimler og svitser som anvist ovenfor.
INFO: Shepherds pie eller cottage pie er en kødtærte med
skorpe af kartoffelmos. Shepherds pie laves med lammekød, hvorimod cottage pie
laves med oksekød.
Se alle de bedste opskrifter med Pie
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------