Den klassiske kartoffelkage er her udvidet med revet
knoldselleri, fintsnittet grønkål og reven ost. Server evt. lidt røget laks
eller skinke til.
2 personer. Er du alene så halver portionen. Arbejdstid: 30
min. Koge-/stegetid: 25 min.
# Ingredienser til selleri- og grønkåls-røsti med pocheret
æg:
Røsti:
1 bagekartoffel (250-300 g)
250 g knoldselleri
150 g frisk grønkål
50 g revet ost
salt og peber
1 spsk olie
Pocheret æg:
½ liter vand
1 spsk eddike
1 tsk salt
2 æg
salt og peber
Tilbehør: grøn salat
*
Sådan laver du selleri- og grønkåls-røsti med pocheret æg:
Skræl kartoflen, og riv den groft.
Pres væden af den revne kartoffel i en sigte.
Skræl sellerien, og riv den groft.
Rib grønkålsbladene.
Læg 3-5 blade sammen ad gangen, rul dem tæt, og snit dem
fint.
Blancher dem i kogende, letsaltet vand i 2 min.
Hæld grønkålen i et dørslag, og skyl i koldt vand.
Bland kartofler, selleri og afdryppet grønkål i en skål, og tilsæt
revet ost, salt og peber.
Varm en lille slip let-pande godt op med op med ½ spsk olie,
og læg halvdelen af kartoffel-blandingen på panden.
Pres det ud, så det dækker hele panden, og steg "kagen"
gylden og gennemvarm i 5-6 min. på hver side brug et grydelåg til at vende med.
Hold røstien varm i stanniol, og gentag med resten af
kartoffelblandingen.
Sæt en lille sauterpande eller gryde over med vand, eddike
og salt, og giv det et opkog.
Skru ned, så vandet holder ca. 80 °C.
Slå æggene ud i hver sin kop, og hæld dem forsigtigt i
vandet et ad gangen.
Hjælp evt. hviden til at samle sig omkring blommen med en
træske, og lad æggene pochere i 4-5 min.
Tag æggene op med en hulske, dyp dem hurtigt i koldt vand,
og dryp af på et stykke køkkenrulle.
Anret de varme røsti og æg på varme tallerkener, og server
med salat.
TIPS: Du kan også stege æggene som spejlæg.
Årets bedste opskrifter fås på Kogebog.dk prøv
selv, Madplaner,
Tøm køleskab,
Mad til 1
person eller Mad på 30 min.
Kilde: Hjemmets bedste MAD