Dette er en rigtig fin
fiskegratin med en herlig ostesauce, der dufter af timian. En fest-ret som
virkelig kan anbefales! Det smager saftsuseme godt
Tid: 45-75 min
(afhængig af, om du selv skærer fileterne), heraf 15 min i ovnen. 4 pers.
# Ingredienser
2 rødtunger (à 500
g)
250 g frossen spinat
i hele blade
2 spsk hvidvin
friskpresset saft af
½ citron
½ tsk salt
¼ tsk peber
1-2 fed hvidløg
SAUCE:
1 lille løg
1 tsk frisk timian
eller ½ tsk tørret
2½ dl mælk
2 dl fløde 13%
1 spsk smør eller
margarine
1 spsk hvedemel
2 æggeblommer
½ tsk salt
¼ tsk peber
3 spsk friskreven
parmesanost eller anden ost med smag
1-2 spsk rasp
* Fremgangsmåde
1. Fileter fiskene.
Lad evt. fiskehandleren gøre det for dig.
2. Optø spinaten
efter pakkens anvisninger. Pres væden fra.
3. Læg spinaten i en
sauterpande.
Tilsæt hvidvin, citronsaft, salt, peber og presset hvidløg.
Lad spinaten simre
under låg nogle min.
4. Tilbered saucen:
Pil løget og hak det
fint. Læg det i en gryde. Drys timian over.
Hæld mælken på og
bring det i kog. Lad det koge 5 min.
5. Tilsæt fløden.
Bring det i kog.
6. Rør fedtstof og
mel sammen.
Kom det i gryden og pisk saucen igennem.
Lad den koge 5 min
eller til den er jævn.
7. Tag gryden af
varmen. Pisk æggeblommerne i, en ad gangen.
Smag til med salt,
peber og parmesanost.
8. Læg 4 af
fiskefileterne i et smurt ovnfast fad.
Dæk med spinaten.
9. Læg resten af
fileterne på.
Hæld saucen over og drys med rasp.
10. Gratiner på en
rist midt i en 225 °C varm ovn i ca 15 min.
Server med løse ris eller knuste kartofler.
Tips: I stedet for rødtunge kan du bruge rødspætte.
Se alle de bedste opskrifter med Fisk
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------