4 personer. 30 min hovedret
# Ingredienser
Fjæsingfileter med skind (ca. 600 g)
Sauterede tomater:
50 g smør
4 rødløg i både (ca 200 g)
400 g cocktailtomater i halve
3 fed hvidløg i tynde skiver
½ tsk groft salt
friskkværnet peber
1 spsk grofthakkede friske merianblade
½ tsk rapsolie
½ tsk groft salt
friskkværnet peber
Tilbehør:
1 kg skrabede nye kartofler, kogte
Fjæsingen har nok havets grimmeste fiskefjæs, og så er den
tilmed også farlig at træde på.
På ryggen sider en giftpig, men frygt ikke, de fleste
fiskere klipper den af, inden fjæsingen rammer køledisken.
Det flotte skind er nemt at skindstege, og kødet er mildt,
næsten sødt, i smagen.
Af samme årsag er fjæsingen rigtig mange fiskehandleres
personlige favorit.
* Sådan gør du
Skrab fiskeskindet for skæl og fjern eventuelle ben.
Skyl fileterne og tør dem. Rids skindet 3-4 steder på tværs
med en skarp kniv.
Sauterede tomater:
Smelt smørret i en sauterpande ved kraftig varme, men uden
at det bruner.
Svits løgene i ca 2 min.
Skub løgene lidt til side i panden og tilsæt tomater,
hvidløg, salt og peber.
Svits i yderligere ca 1 min, vend merian i grønsagerne og
smag til.
Pensl imens en grillpande med olie og lad panden blive godt
varm.
Drys fjæsingfileternes kødside med salt og peber.
Grill fileterne på skindsiden i 4-5 min - pres dem mod
grillpanden, fx med en træspatel.
Tag straks den grillede fisk af panden - så den ikke brænder
fast.
Tips: I stedet for fjæsingfileter kan man bruge
rødfiske- eller knurhanefileter, begge med skind.
Energiindhold for hele retten: 7747 kJ / 1852 kcal
Energifordeling: Fiber: 24,6 g. Protein: 31,4 %. Kulhydrat: 41,5 %. Fedt:
27,1 %.
Se flere
opskrifter med Fjæsing
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
-----------
ooo OÔO ooo -----------