Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 30 min. Stege- og hviletid: ca 2 timer. Middelsvær at lave. Høj pris. Fryse-egnet. 4 personer.
# Ingredienser
til Kalvekam, helstegt, med glaserede løg:
2 kg kalvekam med ben
salt og peber
50 g smør
3-4 dl vand og/eller bouillon og/eller bordvin
Glaserede løg:
25-30 skalotteløg eller perleløg
1 spsk sukker
50 g smør
Sauce:
3 dl stegesky
2 dl vand eller bouillon (evt. halvt bordvin)
1 dl fløde helst fra Thise eller Naturmælk
1 spsk maizenamel eller 1½ spsk hvedemel
*
Sådan laves Kalvekam, helstegt, med glaserede løg:
1. Bed slagteren løsne kødet langs rygbenet, men ikke mere.
Det skal steges på benet af hensyn til smag og kraft.
2. Sæt ovnen på 225 °C.
Puds kødet pænt for fedt- eller sene-forekomster.
Gnid det med salt og peber og læg det på risten over
bradepanden.
3. Sæt stegen i ovnen og brun den ca 15 min.
Dæmp varmen til 160 °C.
Tilsæt væden, når varmen er dalet, ellers fordamper den
hurtigt.
Steg kødet 1 time. (10 min. længere, hvis det er taget
direkte fra køleskabet).
Se til, at der hele tiden er væde i bradepanden, ellers må
der suppleres med bouillon, vin eller vand.
Glaserede løg:
4. Tilbered imens løgene. Pil dem omhyggeligt.
Smelt sukkeret på en pande og kom smørret ved, så snart
sukkeret er smeltet og begyndt at tage farve.
Skyl løgene kort og koldt, lad dem dryppe af et øjeblik og
vend dem hurtigt på panden, så de bliver gyldne over det hele.
Pas på, det kan sprøjte.
Vend løgene 4-5 min. ved svag varme, og tag dem af panden.
5. Tag kødet ud, når tiden er gået. Fjern risten.
Hæld skyen fra over i en gryde og læg løgene omkring kødet i
bradepanden.
Dryp med lidt sky og sæt kødet tilbage i ovnen og lad det
stege helt færdigt 10-15 min. ved eftervarmen.
Tag det ud og dæk det med alufolie og eventuelt et
viskestykke.
Hviletiden er vigtig.
Den gør kødet ensartet rosa, og saften bliver i stegen.
Sauce:
6. Suppler stegeskyen med bouillon/vand eller vin, der skal
være 5½-6 dl.
Kog den igennem for god varme uden låg, så saucen koger lidt
ind og syren koger af en evt vin.
Rør fløde og hvedemel sammen og pisk denne jævning i saucen.
Kog den igennem og smag til med salt og peber.
Anretning:
7. Løsn kødet helt fra benet med en stor, skarp kniv og skær
det i ikke for tykke skiver.
Læg dem tilbage på benet.
Server i fad med løgene omkring og server saucen til.
Annakartofler eller Hasselbackkartofler
kan ledsage, ligeså pillekartofler eller en stor, bagt kartoffel med
krydderurtesmør, fx persillesmør, Dildsmør eller Estragonsmør.
Tips: Saucen kan farves med nogle dråber kulør.
Den kan også tilsættes 100 g skivede, smørsvitsede svampe,
fx champignon eller kantareller.
En frossen steg af denne størrelse er mindst 2 døgn om at tø
igennem i køleskab, og det er bedst, at den tø er langsomt op.
Kan fryses. Holdbarhed: 3 måneder.
Se alle de bedste opskrifter med Kalvekød
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------