Bløde, delikate bananer med en duft af karamel og rom - alt
for lækkert til at modstå. En efterret som tiltaler alle.
• Bananer indeholder mange vigtige mineraler. • Blot 11 g
fedt pr. stykke.
Forberedelse 20 min + afkøling. Tilberedning 20 min. 10 stk.
# Ingredienser:
10 modne bananer
1 spsk friskpresset citronsaft
3 dl sukker
3 spsk smeltet smør eller margarine
2 spsk mørk rom eller romekstrakt
PIEDEJ:
3 dl hvedemel
1 nip salt
6 spsk smør eller margarine
1 dl mager yoghurt naturel
* Tilberedning:
1. Begynd med dejen:
Bland mel, salt og koldt fedtstof i foodprocessoren.
Tilsæt yoghurten og form dejen til en plade.
Pak den i plastfolie og lad den hvile i køleskabet i 30 min.
2. Skær bananerne i skiver og bland dem med
citronsaften i en skål.
Smelt sukkeret uden at røre rundt ca. 10 min ved jævn
varme på en pande der kan gå i ovnen.
Tag panden fra varmen.
3. Læg bananerne i lag oven på det smeltede sukker.
Pres forsigtigt bananerne sammen.
Hæld smeltet fedtstof og rom over.
4. Varm ovnen til 225 °C.
Rul dejen ud til en cirkel på et melet bagebord.
Cirklen skal være 2½ cm større end panden.
Læg dejen oven på panden med bananerne i.
Luk til ved at trykke kanterne godt fast.
Sæt stegepanden i ovnen og bag, til dejen er gylden,
ca. 20 min. Lad panden svale af på en rist.
Læg et serveringsfad omvendt over kagen og
vend den over på fadet.
Varm banankage:
Pr. stk.: Energi: Kcal 411 = kJ 1726
Kulhydrat 74 g Protein 4 g Fedt 11 g (24%) Fibre 3 g
Tips:
Tryk forsigtigt bananerne ned med en træske.
Det hjælper kagen med at holde sammen,
når den skal vendes ud på et serveringsfad.
Anvend et dybt fad med en kant, når kagen skal vendes ud.
Karamellen kan løbe ud over kanten, hvis fadet er helt plant.
Se alle de bedste
opskrifter med Desserter
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.