Dessert. Arbejdstid: ca 25 min. Kogetid, creme: ca 3 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. 4 personer.
# Ingredienser
til Trifli
500 g frugt eller bær (frisk eller henkogt)
12 makroner
4 spsk sød portvin eller sherry
Vaniljecreme:
2 æg
2 spsk sukker
1 spsk maizenamel
½ stang vanilje eller 1 tsk vaniljesukker
3,5 dl mælk
Pynt: 1,5 dl piskefløde
*
Sådan laves Trifli
1. Skær frugterne eller bærrene i små stykker.
Kog dem evt til kompot eller mos.
2. Bræk makronerne i mindre stykker og læg dem i en skål,
eller fordel dem i portionsglas.
Dryp vinen over.
3. Pisk æg, sukker og maizenamel sammen i en gryde.
Undgå aluminium, der misfarver mad med æg og mælk.
4. Flæk den halve vaniljestang, skrab kornene ud og pisk dem
i æggemassen.
Pisk mælken i og læg vaniljebælgen i gryden.
Eller tilsæt vaniljesukkeret.
5. Bring cremen i kog, under piskning, og lad den koge godt
igennem et par min, under stadig piskning, til den tykner.
6. Tag gryden fra varmen og lad cremen afkøle.
Rør i den af og til, så den ikke trækker skind. Fjern vaniljebælgen.
7. Fordel frugten over makronerne og dæk med den kolde
creme.
8. Pisk fløden og pynt med flødeskummet.
Tips: Frugt til trifli kan varieres. Fx kan der
bruges æblemos, friske ferskner, abrikoser eller ananas dampet i sukkerlage,
jordbær eller hindbær, eller skiver af appelsiner.
Den kolde creme kan tilsættes lidt flødeskum, det gør den
lettere.
Se alle de bedste opskrifter med Trifli
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------