Dessert. Arbejdstid: 20 minutter Frysetid: 4 timer. Svær at lave. Lav pris. (6 personer)
# Ingredienser til Banansorbet:
4 modne, fine bananer
saft af ½ citron
½ dl sukkerlage
Sukkerlage:
40 g sukker (½ dl)
lidt reven skal af usprøjtet citron
* Sådan laves Banansorbet:
1. Begynd med sukkerlagen.
Kog 1 dl vand og sukker klart, til sukkeret er opløst,
tilsat reven citronskal.
Si lagen, hvis der er brugt citronskal.
2. Skræl bananerne og mos dem sammen med citronsaft, 1½ dl
vand og ½ dl af den kolde sukkerlage.
3. Kom straks sorbetmassen i ismaskine eller plast- eller
metalform og sæt den i fryseren.
Den mørkner hurtigt.
4. Ismaskinen klarer omrøringen selv.
Har du ikke sådan en, må du selv røre i sorbeten med
mellemrum.
Husk at skrabe siderne ned hver gang.
5. Tag sorbeten ud, når den næsten er færdigfrosset og pisk
den godt igennem bedst i blender, men et piskeris kan også klare det.
Sæt den tilbage i fryseren og lad den fryse færdig - men
ikke stenhård.
6. Tag sorbeten ud af fryseren kort før den skal serveres.
Pisk eller rør den igennem, fordel den i kolde glas og
server straks.
Tips:
Efter længere tid i fryser skal sorbeten helst halvtøes, piskes igennem og
fryse igen.
I
øvrigt som pkt. 6.
Holdbarhed
i fryser: 3 måneder.
Se flere
opskrifter med Bananer
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at
lykkes i køkkenet.
-----------
ooo OÔO ooo -----------