Denne vegetariske ret består af cannelloni, som ikke behøver forkoges. Server cannellonien med en frisk grøn salat.
Forberedelse 25 min. Tilberedning 30-35 min. 4 portioner
# Ingredienser
12 forkogte cannelloni
FYLD:
275 g hakket frossen spinat
1 løg
1 fed hvidløg
100 g champignon
1 spsk olie
225 g ricottaost
½ tsk tørret basilikum
¼ tsk reven muskat
¼ tsk salt
sort peber
500 g passerede tomater
125 g reven mozzarellaost
1 spsk parmesanost
* Tilberedning
1. Sæt ovnen på 200 °C.
Opvarm spinaten ved svag varme i en gryde
så den bliver helt optøet.
Lad spinaten dryppe godt af (se Tips).
Pil løget og hak det fint.
Pil og pres hvidløget.
Rens svampene og hak dem.
2. Opvarm olien på en pande og svits løg og hvidløg
ved jævn varme i 3 min.
Tilsæt champignon og steg yderligere 1 min.
3. Bland løg, svampe, spinat, ricottaost og basilikum.
Krydr med muskat, salt og peber.
4. Fyld cannellonierne med blandingen (se Tips).
Hæld halvdelen af de passerede tomater i bunden
af et ovnfast fad.
Drys med salt og peber og læg de fyldte cannellonier på.
Hæld resten af tomaterne over.
Drys med mozzarella og parmesan.
Gratiner i ovnen ca. 15 min. Server straks.
Vegetarisk cannelloni:
Pr. portion: Energi: Kcal 430 = kj 1806
Kulhydrat 40 g Protein 27 g Fedt 18 g (38%) Fibre 5 g
• Spinat indeholder C- og A-vitamin.
• Passerede tomater har få kalorier, men meget C-vitamin.
Tips:
Lad spinaten dryppe af i en si eller et dørslag.
Tryk let på spinaten med en stor grydeske,
for at presse væsken ud.
Fyld en sprøjtepose med osteblandingen og
sprøjt fyldet ind i cannellonierne.
Det skal være en ret bred tylle.
INFO: Cannelloni er en cylindrisk type lasagne, der generelt
serveres bagt med fyld og er dækket af en sauce i det italienske køkken.
Populære fyld inkluderer spinat og ricotta eller hakket oksekød. Cannellonierne
er derefter typisk dækket med tomatsauce.
Se alle de bedste opskrifter med Pasta/nudler eller Ris/bønner/gryn
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.