Prøv kogt torsk som aftensmad for hele familien eller som
hovedret til nytårsmenuen, for det for mange jo er en tradition at spise
nytårstorsk. Her finder du en god opskrift på kogt torsk, som er nem at gå til.
Så prøv opskriften i dag.
4 personer. Tilberedningstiden for kogt torsk er ca 45 min.
Heraf er arbejdstiden ca 15 minutter.
# Ingredienser til kogt torsk:
1½ kg torsk med ben
4 dl vand
1½ dl groft salt
3 laurbærblade
1 tsk peberkorn
½ dl vineddike
*
Sådan laver du kogt torsk:
Start med at rense torsken og skyl den i koldt vand.
Kom herefter vand, salt og evt. øvrige ingredienser i en
stor gryde med låg.
Læg fisken i, kog langsomt op, tag gryden af varmen.
Lad den blive færdig i kogevandet afhængig af tykkelse.
Kødet er mørt, når det med en spids kniv let kan løsnes fra
rygbenet.
Og så er den kogte torsk klar til servering.
Hvis du vil vide mere om tilberedning af fisk kan du se mere
under fisk-pocheret /kogt.
Du kan finde linket
til fisk- pocheret/kogt her.
Tips til kogt torsk
Server den kogte torsk med et varieret tilbehør. Prøv for
eksempel at servere kogte kartofler, hakket hårdkogt æg, syltede rødbeder,
hakket persille, fiskesennep, smeltet smør eller sennepssauce, høvlet peberrod,
kaper og eventuelt stegte bacontern til.
Tilbehøret er med til at give god smag til den kogte torsk.
Du kan
finde opskriften på, hvordan du laver syltede rødbeder her.
Er en hel torsk for stor en mundfuld for dig så køb 800 g
torskefilet. Torsk er faktisk ganske nemt at lave, så du kan godt give dig i
kast med opskriften her uden at have den helt store erfaring.
Husk at de store torsk over 4 kg også kaldes kabliau. De
sælges som oftest udskåret.
Spørg eventuelt efter dem hos din lokale fiskehandler eller
større supermarked.
Velbekomme, og god fornøjelse med din kogte torsk.