Soupe paysanne: Bondesuppe
Suppe Forret Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 20 min. Kogetid: godt 1 time. Let at lave. Lav pris.
4 personer
# Ingredienser
til Grønsagssuppe, landlig:
4 porrer (kun det hvide)
2 store løg
50 g smør
¼ lille hvidkål (helst det inderste af hovedet) eller
spidskål
2-3 gamle kartofler
1 l lys suppe
salt
Tilbehør:
50-70 g smør og godt landbrød
*
Sådan laves
Grønsagssuppe, landlig:
1. Skyl porrerne og skær dem i 1 cm brede stykker.
Pil løgene og skær dem i både.
2. Striml kålen og giv den et få min.s opkog i letsaltet
vand.
Lad den dryppe af i en sigte.
Således blancheret går en alt for kraftig kålsmag af den.
3. Varm smørret op i en gryde og vend løg og porrestykker
heri, til de er blanke og herefter yderligere et par min.
Vend kålen i og lad også den blive blank.
4. Hæld suppen langsomt ved og vend let imens.
Læg låg på og lad suppen koge for svag varme ½ times tid.
5. Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver.
Kom dem i suppen og lad den koge yderligere mindst 20 min.
Kartoflerne skal være godt møre.
6. Pisk i suppen med et piskeris, så kartoflerne moser let
og jævner.
Smag til med salt og lad suppen koge nogle min.
7. Server suppen direkte fra gryden eller fra en varm
terrin, og lad hver især lægge en bid smør i suppens midte, når den er
serveret.
Spis landbrød til.
Tips: Et drys fint klippet grønt, fx kørvel, er fint,
og kniber det her, hvor der er tale om en decideret vintersuppe, kan persille,
finthakket grønkål eller persille/purløg gøre god fyldest.
Se flere
opskrifter med Grønsager
Se flere
opskrifter med Suppe
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------