Logo

Fiskegryde med skaldyr

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Fiskegryde med skaldyr

 
Fiskegryde der er velegnet til gæster. Lækker opskrift på fiskegryde, som er nem og lige til at gå til med rejer, muslinger og krabber... Sådan laver du den bedste fiskegryde
Til 4-6 personer. Tilberedningstid: ca 1 time. Ikke fryseegnet.

 
# Ingredienser
1 kg friske blåmuslinger
3 dl hvidvin eller fiskebouillon (af terning)
1 tsk salt, hele hvide peberkorn
1 laurbærblad

2 kviste persille
2 spsk olie
3 store løg
2 fed hvidløg
500 g torskefilet
1 knivspids safran eller 12 tsk gurkemeje
250 g frosne rejer

250 g frosne kammuslinger
evt. 6 krabbe- eller hummerkløer

 
* Fremgangsmåde:
1. Skyl og skrub blåmuslingerne godt.
De der ikke lukker sig ved et hårdt slag imod køkkenbordet, skal smides væk.

 
2. Bring vinen i kog i en stor gryde sammen med salt, hel peber, laurbærblad og persille.
Når det spilkoger, hældes muslingerne i.
Læg låg på og lad dem koge i godt 5 min., til skallerne har åbnet sig.

 
3. Når muslingerne har åbnet sig, tages de op og holdes varme.
De, der evt. stadig er lukkede, smides væk.
Si lagen.

 
4. Pil løgene og hak dem groft.
Svits dem gyldne i olien i den rengjorte gryde.

Tilsæt torsken, der er skåret i terninger eller strimler.
Drys safran eller gurkemeje over og hæld den siede lage på.

 
5. Lad fisken simre i 5-6 min, til kødet er hvidt.
Kom rejer og kammuslinger ved og lad dem koge med i 2-3 min.
Smag på kammuslingerne, om de har fået nok.

 
6. Hvis man har krabbe- eller hummerkløer, skal de koges for sig, ca 10 min. i letsaltet vand.

 
7. Tøm halvdelen af blåmuslingeskallerne og kom indholdet i gryden.
Læg resten af muslingerne med skaller i sammen med eventuelle krabbe- eller hummerkløer.


8. Hertil flute eller kogte ris.

 

Fiskegryde med skaldyr

 
Kogebog.dk har flere dejlige fiskeretter se selv her 



 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 8.178 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her