De lækre små pakker, der ligner punge, har et knasende
sprødt ydre og et cremet og blødt indre.
Den tynde dej er færdigkøbt filodej, tilberedes i ovnen
Forberedelsestid 30 min + 15 min afkøling. Tilberedning 20
min. Portionen giver ca. 45 stk.
# Ingredienser
75 g smør, smeltet
1 spsk olie
250 g spinat, revet i mindre stykker
120 g feta, smuldret
salt og friskkværnet sort peber
60 g ricotta
1 æg, sammenpisket
1 spsk friskhakket persille
1 spsk friskhakket basilikum
6 ark filodej
* Tilberedning
1. To bageplader pensles med smeltet smør.
2. Olien opvarmes på en stegepande.
Tilsæt spinaten og lad den stege i 2 min under stadig
omrøring.
Dernæst røres den smuldrede feta sammen med spinaten,
til blandingen bliver blød og jævn.
Smag til med salt og friskkværnet sort peber.
Tag panden af blusset og lad blandingen køle let af
Tilsæt derpå æg, persille og basilikum.
Stil blandingen til side, til den er kølet helt af.
3. Ovnen forvarmes til 190 °C.
Et ark filodej lægges på bordpladen og pensles med smeltet
smør.
Læg endnu en plade oven på, som også pensles med smør.
Fortsæt på samme måde, til du har tredobbelte lag filodej.
Hvert ark skæres nu i 8 cm kvadrater.
Overskydende dej smides ud.
Læg 1 tsk fyld på hvert kvadrat og saml dejen op omkring
fyldet,
så dejen danner en lille pakke.
Klem dem fast sammen, så poserne ikke åbner sig under
bagningen.
4. Stil pakkerne på de smurte bageplader og dryp dem med
lidt smeltet smør.
Bag dem i 15 min., til de er gyldne og sprøde.
Kokketips:
Færdigkøbt filodej er nemt at bruge, når man husker at holde
det tildækket,
så lagene ikke tørrer ud.
Læg filodejen på bordet og dæk den til med et fugtigt
viskestykke.
Tag kun et enkelt lag frem ad gangen.
Se alle de bedste opskrifter på Tapas/små retter
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.