Logo

Tunfiskerand

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Tunfiskerand 

 
Forret Frokost. Arbejdstid: 30 min. Afkøles: 60 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. 4-6 personer.

 

# Ingredienser til Tunfiskerand
1 ds tunfisk i olie (185 g)
2 dl cremefraiche
1 fed hvidløg
1 tsk (dijon) sennep
2 tsk citronsaft
salt og peber
2 dl piskefløde
4 blade husblas
1 bdt purløg
¼ icebergsalat
Tilbehør: citronbåde og brøndkarse
Randform: 1 l
*
Sådan laves Tunfiskerand
1. Hæld olien fra tunfisken og pisk fiskekødet godt igennem.
Rør cremefraichen i.
Pres hvidløget i sammen med sennep, citronsaft, salt og peber.
Pisk fløden til ikke for stift skum og vend det i.

 
2. Læg husblassen i blød i rigeligt, koldt vand 8-10 min.
Knug den fri for vand og smelt den over vandbad, se Bain-marie.
Lad den svale og rør den håndvarme husblas i tuncremen i en tynd stråle.

 
3. Snit og hak purløg og icebergsalat fint.
Vend det i tuncremen.
Kom massen i randformen og dæk med alufolie.
Sæt randen koldt mindst 1 time.

 
4. Løsn randen med en kniv og vend den ud på et rundt fad.
Læg brøndkarse og citronbåde ved.

 
Tips: Server Flûtes, Flûtes med krydderurter, Surbrød eller Kuvertbrød til.
Et lille fintrevet løg eller 1 lille peberfrugt skåret i fine tern kan tilsættes i stedet for purløg. Icebergsalat gør randen sprød og frisk.
Blødere salattyper giver ikke den friske sprødhed.
Tunfisk i vand kan også bruges.

 

Se alle de bedste opskrifter med Tun

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (8 stemmer)
Siden er blevet set 7.380 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her