Köttbullar med potatismos kan vist næsten kaldes svenskernes
nationalret, eller i hvert tilfælde en af dem. Vi har hentet opskriften fra
vores kolleger i Sverige.
Ca. 25 stykker. Arbejdstid:
30 min. Hviletid: 1 time. Stegetid: 6-8 min. Fryseegnet.
# Ingredienser
250 g hakket oksekød
250 g hakket svinekød
3-4 kogte kartofler
1 lille løg
1 spsk sennep
2 æg
1 dl danskvand
salt og peber
fedtstof til stegning
* Tilberedning
1. Bland det hakkede
kød med revne kartofler og revet løg.
Tilsæt sennep og rør
æggene i et ad gangen.
Rør danskvand i og
krydr med salt og peber.
2. Lad farsen hvile
koldt 1 times tid.
Farsen skal være ret
fast.
Form farsen til godt
valnøddestore frikadeller.
Steg dem i varmt fedtstof på panden, til de er gyldne og gennemstegte.
3. Server evt. köttbullar
med kartoffelmos og tyttebærsyltetøj.
Du kan med stor succes lave denne
kartoffelmos, se opskrift HER
Tips: Farsen kan yderligere tilsættes 2-3 spsk
hakket persille.
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med
at lykkes i køkkenet.