Der er masser af
smag i denne nemme grønne karryret. Server den med kogte ris, brød eller måske
kogte nudler du bestemmer.
Arbejdstid: 15 min.
Koge/stegetid: 15 min. 2 personer. Er du alene så halver portionen.
# Ingredienser til Svampe-
og spinatkarry:
1 løg
1 fed hvidløg
10 g frisk ingefær
1 frisk chili
30 g mandler
2 tsk karry
250 g
(mark)champignoner eller østershatte
250 g frisk spinat
(eller 1 pakke frossen hel spinat)
1 spsk olie
½ dl fløde
salt og peber
Tilbehør:
ris, brød eller
nudler
*
Sådan laver du Svampe-
og spinatkarry:
Pil/skræl løg,
hvidløg og ingefær og skær dem i mindre stykker.
Flæk chilien og
skrab frøene væk.
Hak det hele fint i
en foodprocessor sammen med mandler og karry.
Rens svampene og
skær store svampe i mindre stykker.
Skyl spinaten
grundigt og slyng den tør for vand. Tø frossen spinat og pres væden af den.
Steg karrymassen i
en wok eller stegegryde med olie 5 min. under omrøring.
Tilsæt de rensede
svampe og steg ca. 5 min.
Tilsæt spinat og
fløde og varm retten igennem.
Smag til med salt og
peber og server med kogte ris og/eller brød.
Kilde: Hjemmets bedste MAD