Fuldkornshvede er bedre end fuldkornsrug til at beskytte mod tarmkræft, men rugbrød er også godt, bare det er fuldkorn. Kig efter fuldkornsmærket, når du køber brød og pasta.
Forskerne forventede at fuldkornsrug var bedre end hvede,
men fuldkornshvede var bedst
Fiberrige fuldkorn beskytter mod kræft i tyktarm og
endetarm. Det har forskerne længe vidst. Kræftens Bekæmpelse har deltaget i en
ny stor fællesnordisk undersøgelse, der viser, at fuldkornshvede ser ud til at
beskytte bedre mod tarmkræft end fuldkornsrug.
Forskerne i Kræftens Bekæmpelse havde ventet, at fuldkorn
fra rug ville beskytte bedst mod tarmkræft, fordi fuldkornsrug har et meget
højt indhold af fibre, og tidligere undersøgelser har peget på, at især
fiberrige fuldkorn kan beskytte mod tarmkræft. Hvede har til gengæld et højere
indhold af såkaldte uopløselige fibre, som gavner fordøjelsen.
Tarmkræft er den tredjehyppigste kræftform, og den er i
stigning
Kræft i tyktarm og endetarm er stigende. Tarmkræft er den
tredjehyppigste kræftform både for mænd og kvinder. 4.300 om året får i
øjeblikket stillet diagnosen, det svarer til 12 personer i Danmark hver dag, og
tallet vil ventes at stige de kommende år.
Spis både fuldkornsrugbrød og fuldkornshvedebrød
Selv om fuldkorn fra hvede ser ud til at beskytte mest, er
der ingen grund til at udskifte fuldkornsrugbrød til hvedebrød bagt af
fuldkornsmel. Alle fuldkornstyper er gavnlige.
Men når du spiser hvedebrød og pasta, er det en god ide at
skifte til fuldkornsudgaven, hvis det ikke allerede er den, du foretrækker.
Hold øje med fuldkornsmærket
Det kan være vanskeligt at se med det blotte øje, om et
hvedebrød er et fuldkornsbrød. Hvide brød kan godt være fuldkornsbrød, mens
hvedebrød, der ser rustikke og grove ud, ikke altid er fuldkornsbrød. Hold øje
med fuldkornsmærket, så ved du, om du køber fuldkorn.
Se de bedste opskrifter med fuldkornshvedemel
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO
ooo -----------