Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 15 min. Stegetid: ca 15 min. Middelsvær at lave. Mellem pris.
4 personer.
# Ingredienser til
Sejkoteletter i ovn
4 skiver sej (ca 3 cm tykke)
1 skalotteløg
30 g smør
2 spsk olie
1½ dl hvidvin
1 dl piskefløde
salt og peber
Endvidere: 1 bdt persille og 1 citron
Ovnfast fad
*
Sådan laves Sejkoteletter i ovn
1. Sæt ovnen på 225 °C.
Skyl fiskeskiverne kort og koldt og tør dem.
2. Pil skalotteløget og hak det fint.
Fordel smør og løg i et ovnfast fad.
Pensl fiskeskiverne med olie og læg dem i fadet.
Hæld hvidvin over og drys med salt og peber.
3. Sæt fadet i ovnen ca 15 min.
Tag fadet ud og læg fisken på et varmt serveringsfad.
Dæk serveringsfadet med alufolie.
4. Si fiskeskyen over i en lille gryde, sørg for at få al fiskekraften
med.
Tilsæt piskefløden og kog saucen op.
Smag til med salt og peber og hæld saucen over fisken.
Server straks med hakket persille og citronbåde.
Tips: Server små pillekartofler eller fx Jordskokker, kogte til.
Se alle de bedste opskrifter med Sej
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------