Logo

Hornfisk

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hornfisk

 

Hornfisk, Belone belone, er en af vore almindeligste spisefisk. Den kan blive næsten en meter lang, og den grøn-blå krop er i bogstaveligste forstand åleslank. Den karakteristisk lange og spidse, nærmest næbformede mund fremkommer ved, at underkæben på et tidspunkt under væksten begynder at vokse uforholdsmæssigt. Et andet særkende ved hornfisken er dens grønne ben.

 
Hornfisken hører til de magre fisk. Fedest og bedst er den i efterårsmånederne. Men allerede i begyndelsen af april befolker den sunde og bælter. Det er næsten blevet en regel, at fiskehandleren udbener fisken, og det betyder, at man skal huske at bede om hornfisk med ben. Og det er der god grund til, for hornfisk med ben smager af mest. Dertil kommer, at benene er nemme at se og fjerne.

 
Hornfisk skal tilberedes så enkelt som muligt, så kommer smagen bedst frem. Vendt let i hvedemel og stegt kort i smør hører den til sommerens store schlagere. Og rognen skal steges med. Men også kogt (pocheret) i en Court-bouillon eller som del af en fiskesuppe eller i gelé, er den god. Og så fås den røget. Både fisken og den storæggede rogn kan spises med fornøjelse.

 
Hornfisk kan fryses. Den holder længe, op til et år, men er som alt andet bedst tjent med kortest mulig tid i fryseren.

 
Se de bedste opskrifter med Hornfisk
 

Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 4.668 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her