Saucen får smag fra de fint hakkede urter og et pift af
sennep og citron. En meget hurtig ret at få på bordet, og så er den fyldt med
masser af gode vitaminer. Kogebog.dk viser dig også mange opskrifter på en god
dessert
2 personer. Er du alene så halver portionen. Arbejdstid: 20
min. Stege/kogetid. 20 min.
# Ingredienser til Kylling med sennep-citronsauce:
2 kyllingefileter
15 g smør eller 1 spsk olie
1 løg
1 fed hvidløg
2 gulerødder
1½ dl bouillon (eller vand)
1 dl piskefløde
2-3 spsk citronsaft
1 spsk dijonsennep
frisk timian
1 laurbærblad
salt og peber
Tilbehør: kartofler, ris eller pasta
*
Sådan laver du Kylling med sennep-citronsauce:
Krydr kyllingefileterne med salt og peber, og brun dem på en
pande med smør eller olie.
Hak løg, hvidløg og gulerødder fint (brug evt. en
foodprocessor), og vend det på panden.
Tilsæt de øvrige ingredienser, og lad retten simre i ca. 10
min. vend kødet et par gange undervejs.
Smag saucen til med salt og peber, og server retten med
kartofler, ris eller pasta.
Se alle de skønne
opskrifter med kyllingebryst HER
Kilde: Hjemmets bedste MAD