Logo

Ravioli med parmaskinke, soltørrede tomater og salviesmør

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Ravioli med parmaskinke, soltørrede tomater og salviesmør

 
Hjemmelavet ravioli smager bare bedst, og så er det slet ikke så svært, som det lyder – det kræver dog lidt tid i køkkenet.
Tid: 30-60 min. Afkøling af pastadej: Mindst 30 min, gerne natten over. Til 4 personer

 
# Ingredienser

Pastadej:

400 g durummel

½ tsk salt

4 æg

1 spsk olie

1 æg til pensling

 
Raviolifyld:

1 frisk mozzarellakugle (a 125 g)

5 skiver parmaskinke

½ bundt frisk basilikum

6 soltørrede tomater i olie

salt og peber

 
Salviesmør:

50 g smør

1 håndfuld salvie

 
Til servering:

200 g cherrytomater

25 g friskrevet parmesan
*

 
Sådan gør du

1. Bland mel og salt, læg det i en bunke på bordet, og lav en fordybning i midten af melet.

Slå æggene ud i fordybningen, og hæld også olien i.

2. Pisk rundt i ægge- og olieblandingen med en gaffel, og pisk melet med lidt ad gangen, til det hele samler sig.

Ælt dejen grundigt i 5-10 minutter, til den er fast og smidig.

Brug håndroden til at ælte med, og læg godt med kræfter i.

3. Pak dejen ind i husholdningsfilm, og læg den på køl i mindst 30 minutter eller gerne natten over.

4. Rul dejen tyndt ud på et meldrysset bord med en kagerulle.

Sørg for, at der hele tiden er lidt mel på bordet under og oven på dejen, så den nemt kan slippe bordpladen.

Rul dejen ud så tyndt som muligt, uden at den går i stykker.

Husk, at dejen bliver lidt tykkere igen, når den bliver kogt.

5. Stik dejen ud i cirkler på 6 cm i diameter med et glas eller en udstikker.

 
Raviolifyld:

6. Skær mozzarella og parmaskinke i små tern.

Pluk og hak basilikumbladene fint.

Afdryp de soltørrede tomater, og skær dem i små stykker.

7. Bland alle ingredienserne til fyldet sammen i en skål, og krydr med salt og peber.

8. Læg 1 tsk raviolifyld på midten af halvdelen af dejcirklerne.

Pensl kanterne med sammenpisket æg, og læg en dejcirkel uden fyld ovenpå som låg.

Tryk de 2 dejcirkler sammen langs kanten hele vejen rundt med en gaffel, så fyldet ikke kan løbe ud.

9. Bring en stor gryde med letsaltet vand i kog, og tilsæt de fyldte raviolier.

Kog dem i 3-4 minutter, til de flyder op til vandoverfladen. Hæld vandet fra.

 
Salviesmør:

10. Læg smør og salvieblade i en lille gryde.

Smelt smørret, skru ned til laveste varme, og hold smørret varmt.

 
Servering

Skyl og halvér tomaterne.

Anret ravioli og tomater i dybe tallerkener.

Hæld det varme salviesmør over, og drys med friskrevet parmesan.



Se flere dejlige retter med ravioli HER

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 7.389 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her