Fløjlsfod er almindelig i Danmark og er spiselig. Den er
specielt god at kigge efter i vintermånederne, hvor der ikke er meget andet at
finde i skoven.
Gul Fløjlsfod. Engelsk: Golden Mushroom. Latin: Flammulina
velutipes
Sæson: Dansk: november-marts. Import: -
Holdbarhed: 2-3 dage ved 2-4 °C
Anvendelse: Skylles for jord og tørres. Man spiser kun
hattene af de vilde eksemplarer, man samler i naturen i Danmark. Stokken er for
sej.
Gul Fløjlsfod kan bruges i supper, saucer og i stuvninger, men må ikke spises
rå.
Frysning: Nej, svampen egner sig ikke til hverken tørring
eller frysning.
Gul Fløjlsfod vokser i knipper på svækkede stammer og på
stubbe af løvtræer, især på pil.
Hatten er 2-5 cm bred, bleggul til gulbrun, hvælvet til udbredt og med en fedtet
hathud.
Stokken er 3-8 cm lang og 2-6 mm bred. Som ung er stokken gulbrun øverst og
mørkere brun nederst, som ældre er den helt mørkebrun og dækket af et
fløjlsagtigt lag af mørkebrune hår. Heraf navnet Fløjlsfod. I Østen dyrker man
Gul Fløjlsfod på savsmuld i mørke. Svampene er blegere end den vilde form, og
stokkene er lange og sprøde. De helt unge frugtlegemer høstes i bundter, og man
kan købe dem på dåse i orientalske specialforretninger under navnet “Golden
mushrooms”.
Opskrifter med Gul Fløjlsfod
Tilbage til Råvarer.