Farsbrødet med luksuspræg - krydret som peberbøf og
tilberedt med rødvin. Her får du den bedste opskrift på en madagaskar
pebersauce med grønne peberkorn. Pebersauce kan laves med portvin, whisky eller
cognac.
Arbejdstid: 30 min. Koge/stegetid: 1 time og 15 min. Fryse-egnet.
4 personer.
# Ingredienser til Farsbrød med grønne peberkorn og rødvinssauce:
500 g hakket kalve- og svinekød (eller oksekød)
1 løg (finthakket)
½ spsk olie
1 fed hvidløg (finthakket)
2 skiver brød (lyst)
2 dl mælk
1 æg
2 tsk dijonsennep
1 spsk syltede, grønne peberkorn (se Tips)
150 g bacon (skiver)
½ fl rødvin (3½ dl)
250 g markchampignon
15 g smør
1 dl piskefløde
salt og peber
Tilbehør:
kogte/stegte kartofler og grønsager
*
Sådan laver du Farsbrød med grønne peberkorn og rødvinssauce:
Steg løgene bløde og blanke i olie. Tilsæt hvidløg og steg 1
min.
Hæld det ud på en tallerken til afkøling.
Ud blød brødkrummen i mælk.
Rør kødet sammen med 1 tsk groft salt.
Tilsæt løg/hvidløg, brød/mælk, æg, sennep og mosede
peberkorn og rør farsen godt igennem.
Form farsen til et brød og læg det i en smurt bradepande.
Dæk evt. med baconskiver og sæt det i ovnen ved 200 °C i ca.
20 min.
Hæld rødvin ved "stegen", skru ned til 175 °C og
lad den stege færdig i ca. 45 min.
Rens svampene og steg dem på en pande med smør.
Si rødvinen fra bradepanden og skum fedtet af.
Hæld vinen ved svampene og kog det igennem i 5 min.
Tilsæt fløde og lad saucen koge til passende konsistens.
Smag til med salt og peber og server med det valgte
tilbehør.
Tips: Syltede, grønne peberkorn, også kaldet
Madagaskar-peber, kommer fra den samme busk som hvid og sort peber, men har en
mere frisk og aromatisk pebersmag. Man høster de umodne, grønne peberkorn og
konserverer dem i en mild vineddikelage. De kan også frysetørres (fås i større
supermarkeder landet over).
Kilde: Hjemmets bedste MAD