Dette er en meget enkel og velsmagende ret, som smager
perfekt med en chilidip.
4 portioner. Sværhedsgrad: Let. Forberedelse: 35 min.
Tilberedning: 20 min.
# Ingredienser
450 g aubergine
1 æggehvide
50 g Maizena
1 tsk salt
1 spsk 7-krydderi
olie, til friturestegning
* Tilberedning
1. Auberginerne skæres i tynde skiver med en skarp kniv.
Læg dem i et dørslag, drys dem med salt og lad dem trække i
30 min.
Dette vil fjerne den bitre saft.
2. Skyl auberginerne grundigt og dup dem tørre med
køkkenrulle.
3. Pisk æggehviden let og skummende i en lille skål.
4. Med en ske røres Maizena, salt og 7-krydderi sammen på en
stor tallerken.
5. Varm olien til friturestegning i en forvarmet wok eller
tykbundet pande.
6. Dyp aubergineskiverne i æggehvide og vend dem i
krydderiblandingen.
7. Aubergineskiverne frituresteges ad flere omgange i 5 min,
eller til de er gyldne og sprøde.
8. De afdryppes på køkkenrulle og fordeles derefter på varme
tallerkener og serveres varme.
Næringsindhold:
Kalorier 169. Sukker 2 g. Proteiner 2 g. Fedt 12 g.
Kulhydrater 15 g. Mættede fedtsyrer 1 g.
Kokkens tip
Den bedste olie til friturestegning er jordnøddeolie, fordi
den har et højt røgpunkt og en mild smag, så den vil hverken brænde maden eller
give den smag. Omkring 6 dl olie vil være tilstrækkeligt.
Se alle de bedste opskrifter med Wok
Se alle
de bedste opskrifter med Forretter
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.