Fyldig pastaret med
sprøde, grønne asparges og lækker flødesauce. Vores opskrift er nem og giver en dejlig
smagfuld ret. Hjemmelavet og den absolut bedste opskrift
4 personer. Koge-/stegetid:
ca 20 min.
# Ingredienser
300 g grønne
asparges
500 g pasta bånd (brede)
1 håndfuld rucola
1 dl revet parmesan
Sauce:
1 løg
1 fed hvidløg
2 spsk olie
½ dl hvidvin
2½ dl
madlavningsfløde (18%)
1 dl hønsebouillon
muskatnød (fintrevet)
salt og peber
* Tilberedning
1. Knæk den trævlede
ende af aspargesene, og skær dem i mindre stykker.
Kog dem i ½-1 min,
og kom dem herefter i koldt vand.
2. Hak løg og
hvidløg fint, og svits det i en gryde med olie.
Lad løgene stege
lidt, uden at de bliver brune.
Tilsæt vin, og kog ind.
Ryst fløden godt, og hæld den på.
Kog saucen godt
sammen, hæld bouillon i, og tilsæt muskatnød, salt og peber.
Vend asparges i, og
kog dem med i 1 min.
3. Kog pastaen efter
anvisningen, og vend den i saucen.
Kom retten i en varm
skål, drys med rucola og parmesan, og server straks.
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med
at lykkes i køkkenet.