Logo

Spätzle - Schweiziske nudler

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Spätzle - Schweiziske nudler 

 
Tilbehør. Arbejdstid: 30 min. Middelsvær at lave. Lav pris. 4 personer. 

 
# Ingredienser til Spätzle - Schweiziske nudler
240 g hvedemel (ca. 4 dl)
4 æg
1-1¼ dl mælk
friskreven muskatnød
salt og peber
1 spsk olie pr. l vand
50 g usaltet smør til stegning
Sprøjtepose med smal tylle, uden riller
*
Sådan laves Spätzle - Schweiziske nudler
1. Pisk æggene let sammen og pisk dem i melet lidt ad gangen.

 
2. Spæd med mælken. Konsistensen skal være ret tyk.
Smag til med salt, peber og friskreven muskatnød.

 
3. Bring rigeligt, letsaltet vand i kog i en gryde. Tilsæt olie.

 
4. Sprøjt dejen til små »boller« i det koghede vand, ikke for mange ad gangen.

 
5. Tag »bollerne« op med en hulske, så snart de søger op til overfladen.
Dyp dem i koldt vand og lad dem dryppe af i en sigte.

 
6. Varm smørret gyldent på panden og vend og varm nudlerne heri, til de er blanke og gyldne.

 
Tips: I Schweiz serveres Spätzle til næsten alt. Eller alene, drysset med reven ost.

 

Se alle de bedste opskrifter med Nudler

 
INFO: Spätzle (også kendt som Spätzli eller Chnöpfli i Schweiz) er en madret af tysk oprindelse, især populær i det sydtyske Schwaben, i Schweiz, Østrig, Ungarn og i Alsace i det nordøstlige Frankrig. Navnet betyder lille spurv og fremstilles af en dej meget lig dejen, der bruges til pasta. De kan se ud som spaghetti, men kan også have mange andre former. Navnene varierer med formerne. Spätzle bør laves og spises frisk, og det er stadig almindeligt, at husholdninger og restauranter selv laver dem. Spätzle fremstilles også industrielt. De er en del af en bred vifte af typiske retter i den sydtyske husmandskost. Spätzle spises hovedsagelig med vildt om efteråret, eller som Kässpatzen med revet ost og stegte løg. Spätzle bruges også i nogle former for gullasch.
 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 

----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (8 stemmer)
Siden er blevet set 4.128 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her