Dessert. Arbejdstid: ca 40 min. Frysetid ialt: ca 6 timer. Svær at lave. Mellem pris. Fryse-egnet.
4 personer
# Ingredienser
til Cassata is:
Hvid is:
½ liter vaniljeis
2 spsk rom
Rød is:
½ liter jordbæris
200-250 g jordbær (evt. frosne)
10 røde cocktailbær
Grøn is:
½ liter vaniljeis
100 g pistaciemasse
2 spsk hakket sukat
3 skåle, der passer nøjagtigt inden i hinanden
* Tilberedning Cassata is:
Hvid is:
1. Rør isen blød og smag den til med rom.
Kom denne is i den største skål, tryk den mellemste skål
godt ned i isen, og sæt den til frysning, til den er stiv nok, men ikke
nødvendigvis gennemfrossen.
Regn med ca. 1½-2 timer.
Rød is:
2. Skyl og pil jordbærrene, lad dem dryppe af og purer dem.
Hak cocktailbærrene fint.
Rør isen blød og bland den godt med jordbærpureen og vend
cocktailbærrene i.
Fjern den mellemstore skål, når den hvide is er frosset, og
fyld jordbæris i hulningen.
Pres den mindste skål godt ned i jordbærisen, og stil igen
til frysning 1½-2 timer.
Grøn is:
3. Hak sukaten fint.
Rør isen blød og rør den sammen med pistaciemassen og den
hakkede sukat.
Fjern den mindste skål, når jordbærisen er næsten frosset,
og hæld den grønne is i hulningen.
Frys, til den grønne is er stiv, yderligere 1½ times tid.
4. Vend isen ud på et koldt fad.
Dyp eventuelt skålen i koldt vand, til isen netop slipper.
Ikke i varmt vand, så smelter isen flydende og pløret på
overfladen.
Server straks.
Tips: Hvis isen er lavet tidligt på dagen, og det er
en god ide, er den helt gennemfrosset.
Så bør den tages ud, et kvarter før den skal spises, så har
den genvundet den gode smag og konsistens.
Islagene kan varieres med fx chokoladeis, nougatis eller
anden frugtis.
Desserten kan forenkles ved kun at tilberedes med 2
forskellige slags is.
Isen kan også fryses i en aflang bageform eller i en
springform, hvor den lægges i lag.
Pistaciemasse forhandles i velassorterede
specialforretninger, ellers kan den tilberedes som almindelig marcipan, blot
med pistacier i stedet for mandler.
Siciliansk Cassata:
En rundbundet skål fores med en lagkagebund, stænkes med
likør og fyldes med is - eventuelt flere slags, lagvis - som herover beskrevet.
Holdbarhed i fryser: 3 måneder.
Se alle de bedste opskrifter med IS
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, -
prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------