En delikat kartoffelret! Dækket med sprøde løgringe, som gør den så lækker at den let kan konkurrere med hovedretten.
• Kartofler er et af vore vigtigste basislevnedsmidler. De
indeholder mange næringsstoffer i små mængder.
Forberedelse 40 min. Tilberedning 40 min. 4 portioner
# Ingredienser
500 g melede kartofler
1 spsk smør eller margarine + fedtstof til fadet
2 fed hvidløg
½ tsk salt
½-1 tsk groftkværnet peber
4 kviste frisk timian eller 1 tsk tørret
2 æg
½ dl mælk
1 ½ dl rasp
1 tsk italiensk salatkrydderi (se Tips)
1 stort løg
* Tilberedning
1. Varm ovnen til 225 °C.
Skrub og skyl kartoflerne.
Skær dem i ca. ½ cm tykke skiver.
Smør et ovnfast fad med lidt fedtstof.
Smelt 1 spsk fedtstof.
Læg kartoflerne taglagt i fadet og hæld det smeltede
fedtstof over.
2. Pil hvidløgene og pres dem over kartoflerne.
Krydr med salt og peber.
Pil bladene af timiankvistene og drys dem over.
3. Pisk æg og mælk skummende.
Bland raspen med det italienske krydderi på en flad tallerken.
Pil løget og skær det i knapt ½ cm tykke ringe.
4. Dyp løgringene først i æggemassen og så i raspen.
Læg ringene tæt over kartoflerne.
Hæld forsigtigt resten af æggemassen ved siden af løgene.
5. Stil fadet i ovnen og bag ca. 40 min, til kartoflerne er
møre og løgringene herligt sprøde.
Server straks.
Løg- og kartoffelgratin:
Pr. portion: Energi: Kcal 293 = kj 1230
Kulhydrat 42 g Protein 11 g Fedt 9 g (27%) Fibre 3 g
Tips:
Eget italiensk salatkrydderi:
Bland ½ tsk tørret oregano, ¼ tsk tørret basilikum og
¼ tsk tørret rosmarin.
Ved større portion opbevaring i glasbøtte.
Tryk med en gaffel på løgringene, når de ligger på raspen,
så sidder det bedre fast.
Læg dem så på kartoflerne ved hjælp af gaflen.
Se alle de bedste
opskrifter med Kartofler og med Grønsager.
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min..